Taber din Tesla også strøm ved længere parkering eller henover natten?
Det er ikke unormalt at din Tesla taber en smule strøm ved længere parkering. Hvis du mistænker den for at tabe for meget strøm, kan det først og fremmest skyldes at bilen er i Sentry Mode. Sentry mode kan gøre, at din Tesla taber op til 1-2 kilometer pr. time. Det bliver automatisk slået fra, når bilen er under 20% i strøm.
En anden mulighed er indstillingerne til strømforbrug og opladning. I appen kan de blive nulstillet, såfremt du opdaterer appen. Prøv derfor at genstarte bilen efter opdatering, selvom at bilen indikerer, den selv har gjort det.
Du kan også prøve er at skifte dit kodeord i appen for at sikre dig, at ingen tredjepartsapps tilgår bilen. Vedvarende brug af apps som Scanmytesla og Tesla mobil app, kan også skyldes at din bil mister strøm, fordi du “tænder” for bilen, hver gang du åbner appen.
Udover de overnævnte problemstillinger kan basale ting som klima-anlæg, sædevarme og koldt vejr også have en effekt på bilens strømforbrug. Bilen bruger automatisk flere kræfter på at lade op på en kold vinterdag.
Tesla-biler kan stå i 60-70 dage uden opladning – hvis den er helt ny, op til 100 dage. Din Tesla skal være i sleep mode. Men Tesla anbefaler at lade den op til 90% hver dag, og den taber nogenlunde 1-2% strøm hver dag, den står uden oplader.