Teslas vinduesviskere stopper ikke?

Oplever du til stor irritation at dine viskere kører uafbrudt, efter du har sat dine viskere på auto? Hvis det er tilfældet, så læs med her, vi har svaret til dig.

Teslas Autoviske-funktion

Siden 2018 har Tesla’s Autoviske-funktion været en ting, som vi vender her.

Elon Musk har været ude og undskylde for vinduesviskerne. I enhver Tesla manual, kan du finde en lille note under afsnittet vinduesvisker, som siger: ”The Auto setting is currently in BETA. If uncertain about using the Auto setting while in the BETA phase, Tesla recommends operating the wipers manually, as necessary.” Hvilket betyder, at Auto-funktionen på vinduesviskerne, stadig er under forbedring. Når ordet BETA bliver nævnt indenfor software/hardware, så tager man kritikken på sig og undskylder på forskud. Det betyder også, at Tesla selv opfordrer til, at man manuelt bruger viske funktionerne, hvis auto slår fejl.

Manuelt forbrug af vinduesviskerne

Hvis du har en nyere Tesla, kan du ikke frakoble Autoviske-funktionen, hvis du vil køre med autopilot. Da autoviske-funktionen skal være tilkoblet for, at Autopilot kan kører. Tryk på ‘viske-knappen’ på rattet, hvor den herefter viser Viske-menuen på skærm, hvor du får 4 valgmuligheder.

  • I: Interval, Langsom
  • II: Interval, Hurtig
  • III: Konstant, Langsom
  • IIII: Konstant, Hurtig

På ældre Tesla modeller kan du kigge på din venstre side af rattet, hvor du finder din viske-styrearm eller blinkearm. Herfra kan du styre dine blinklys, samt viskearme. Spidsen af blinkearmen kan drejes til 5 valgmuligheder.

  1. Off (sluk)
  2. Auto, med lav følsomhed
  3. Auto, med høj følsomhed
  4. Konstant, Langsom
  5. Konstant, Hurtig

Gennemgå vores andre indlæg for gode råd og tips: Teslatip.dk

Skal man bruge et SSD-Drev til Tesla Sentry mode?

Du vil gerne bruge Teslas Sentry Mode, for at være på den sikre side. Men er det nødvendigt, for dig som Tesla ejer at have et SSD-drev?

Hvorfor skal jeg bruge et SSD-drev?

Tesla har ikke SSD-drev eller USB-stick indbygget . Så hvis du gerne vil benytte dig af Sentry Mode, så skal du som minimum anskaffe dig et USB-stick til din Tesla.

Sentry Mode-videoklip fylder meget. Et videoklip på 10 timer, fylder 80GB på dit SSD drev. Hvis man gerne vil være sikker, at videoerne er i god kvalitet og bliver uploadet optimalt, så er et normalt USB-stick ikke helt nok.

SSD-drev er designet og produceret, til at håndtere videoklip og billeder. Hvor dit normale USB-stick primært er god til mindre filer.

Hvis uheldet er ude, så skal dine ”beviser” være på plads. Så god video kvalitet, er en stor faktor i denne samtale.

Hvilke SSD-drev skal jeg anskaffe mig?

Der findes flere forskellige SSD-drev typer, til det ene formål efter det andet. Men når det kommer til din Tesla, så er der specifikke modeller, som ofte bliver nævnt.

Samsung T5 og T7 er de primært nævnte SSD-drev. Men hvorfor er de det? Hvad er forskellen?

Mange Tech nørder vil begynde at snakke om kapacitet, SSD-drev hastighed, USB Port hastighed, varme og overførelseshastighed til andre enheder. Men lad os holde os til det simple.

SSD-DrevSamsung T5Samsung T7
Pris729kr. for 500GB543kr. for 500GB
Overførselshastighed540 MB Per sekund  1050 MB Per sekund
Højde74mm85mm
Tykkelse10mm8mm

Hvis man går meget op i teknologi, så er der en markant forskel. Går du ikke så meget op i teknologi, så kan du nøjes med at købe den billigste og bedste. Ud fra brugeranmeldelser og pris, så kommer T7 klart på en førsteplads. Når det kommer til Tesla Sentry Mode, så har Samsung T7 SSD-drev mest held med sig. Den har nemmere ved at håndtere de længere videoer og overførelser til din computer.

Så når alt kommer til alt, burde du anskaffe dig Samsung T7 SSD-drev til din Tesla’s Sentry Mode.

Oplever du Tesla Phantom Braking?

Hvis du har oplevet flere gange, at din tesla pludseligt bremser op, så oplever du fenomenet ‘’Tesla Phantom Braking’’ 

Hvad er Tesla Phantom Braking? 

Phantom Braking er et florende fenomen, blandt flere Tesla ejere.
Der kan opstå et Phantom Brake, hvis du kører med Tesla’s egen Automatiske Autopilot, i længere tid. Der er ikke noget konkret svar, til hvad Phantom Braking er. Men der er dog gode bud, fra selv Tesla ejere. Det kan være en beskidt sensor, solens glans mod sensor eller regn dråber, som har lagt sig foran sensor.

Prøv at forstil dig en længere køretur, måske på vej syd på. Du kører på motorvejen, trafikken er rolig og kaffen er stadig varm. Din hastighed på 120 km/t, sørger for du holder farten og kommer frem mod din destination. Du tager den ene hånd fra rattet, for at nå din varme kop kaffe med karamel sirup. Du så en bil længere tilbage i bakspejlet, men tænker ikke nærmere over det. 

PLUDSELIGT bremser din Tesla hårdt op, og du bliver slynget frem mod forruden. Du når lige at se hastigheden på speedometeret, der drastigt falder. Før du når at reagere, mærker du et hårdt smeld bagfra i bilen. Bilen der kørte langt bagved, har nu kølerhjelmen presset op mod din pæne nylakeret Tesla.

Dette er en situation der har fundet sted. Uheldigvis ikke kun én gang. Vores elskede Tesla er ikke fejlfrie, men vi kan få det bedste ud af dem.

Forhindring af Phantom Braking 

Du har dog mulighed, for at formindske sandsynligheden, af Phantom Braking i din Tesla. Men vi som brugerer, venter dog stadig på respons fra Tesla selv, angående en komplet løsning af problemet. 

Step 1: 

Gå ind på Autopilot og rul ned i bunden 

Step 2: 

Find Foward Collision Warning 

Sæt din Collision Warning til Early (Dette vil informere din Tesla om at foran eller bagvedkørende biler, skal opmærkes hurtigst muligt. Hvilket også giver dig mulighed for længere reaktions tid, hvis Phantom Braking finder sted.)

Hvis du oplever Phantom Braking, så har følgende muligheder for at standse det.

  • Dreje skarpt
  • Tryk, slip og tryk på bremsepedalen
  • Accelerere Hurtigt op i fart

Vælg din beslutning under kørsel med omhu, da dette kan have store og seriøse konsekvenser, mod dig selv og andre.

Fuldførelsen af disse steps vil formindske sandsynligheden af Phantom Braking

Det anbefales IKKE at slå Automatic Emergency Braking fra. Hvis du vælger at slå det fra, vil Tesla stadig automatisk bremse (dog ikke lige så meget) hvis den opfanger en kollision.

Taber din Tesla også strøm ved længere parkering eller henover natten?

Det er ikke unormalt at din Tesla taber en smule strøm ved længere parkering. Hvis du mistænker den for at tabe for meget strøm, kan det først og fremmest skyldes at bilen er i Sentry Mode. Sentry mode kan gøre, at din Tesla taber op til 1-2 kilometer pr. time. Det bliver automatisk slået fra, når bilen er under 20% i strøm.

En anden mulighed er indstillingerne til strømforbrug og opladning. I appen kan de blive nulstillet, såfremt du opdaterer appen. Prøv derfor at genstarte bilen efter opdatering, selvom at bilen indikerer, den selv har gjort det.

Du kan også prøve er at skifte dit kodeord i appen for at sikre dig, at ingen tredjepartsapps tilgår bilen. Vedvarende brug af apps som Scanmytesla og Tesla mobil app, kan også skyldes at din bil mister strøm, fordi du “tænder” for bilen, hver gang du åbner appen.

Udover de overnævnte problemstillinger kan basale ting som klima-anlæg, sædevarme og koldt vejr også have en effekt på bilens strømforbrug. Bilen bruger automatisk flere kræfter på at lade op på en kold vinterdag.

Tesla-biler kan stå i 60-70 dage uden opladning – hvis den er helt ny, op til 100 dage. Din Tesla skal være i sleep mode. Men Tesla anbefaler at lade den op til 90% hver dag, og den taber nogenlunde 1-2% strøm hver dag, den står uden oplader.

Hvad er en MCU2 opgradering?

MCU2 er en opgradering af infotainmentsystemet på Model S og Model X produceret før Marts 2018.

Opgraderingen gør infotainmentsystemet langt hurtigere og mere responsivt. Derudover giver opgraderingen adgang til eksempelvis videostreaming, og flere spil i Tesla Arkade. 

 

Hvad får jeg ud af en MCU2 opgradering?

Her finder du de funktioner, du opnår ved en MCU2 opgradering:

Kategori

Forbedringer

Performance

Touchskærm og instrumentpanel med forbedret respons

Hurtigere browser med understøttelse af videoafspilning og 3D-grafik*

Audio og musik

Viser albumcovers for medier via Bluetooth®

Dit køretøj har stadig adgang til internetradio og musikstreaming*

Bemærk: AM-, FM- og DAB-radio vil blive fjernet

Spil

Inkluderer grafisk intense Tesla Arkade-spil som Beach Buggy Racing 2, Cuphead og Stardew Valley

Aktiverer kompatibilitet med spillecontroller

Underholdning

Aktiverer videostreaming og adgang til YouTube og Netflix via Tesla Theater*

Tilføjer Caraoke* og TRAX

Førerassistance

Forbedret kørselsvisualisering til ejere med computer, til Fuldt selvkørende egenskaber

Sikkerhed

For køretøjer med Full Self-Driving Computer, er optagelse fra front-, bag- og sidekameraerne for Sentry Mode og DashCam aktiveret. Dette omfatter også DashCam-viewer

Optagelser kan variere i farve eller tone afhængigt af din kamerapakke

Mobilnetværk og Wi-Fi

Understøtter 5 GHz Wi-Fi-netværk

LTE-kompatibelt modem

Hvilken ladeboks til hjemmet, skal man gå efter?

Hvilken ladeboks der er det bedste valg for dig, afhænger af mange forskellige ting. Du kan både vælge en løsning, hvor du lejer en ladeboks, eller en løsning hvor du selv ejer ladeboksen. 

Ofte vil installationen være billigere, når man lejer ladeboksen ved en virksomhed. Så betaler man en månedlig leje for boksen. 

Modsat er det en del dyrere for installation af en ladeboks, hvis du selv ejer den, men du har derefter ikke en udgift til leje af ladeboksen. 

Derfor er det vigtigt, at du afgør, om du vil eje eller leje boksen. 

Når det er afgjort, anbefaler vi klart, at du sammenligner tilbud fra forskellige udbydere. Det er en god idé, at du som det første forhører dig ved din nuværende el-udbyder, da der ofte kan være en form for samlerabat. 

Det kan også være en god ide, at benytte sig af en sammenligningsside såsom https://elberegner.dk/opladning-af-elbil/

Her har de samlet en oversigt over forskellige udbydere, der viser dig hvad de tilbyder.

Kan jeg planlægge, hvornår kabinen i min Tesla skal være varm?

Din Tesla forsøger altid at gøre livet nemt og behageligt for dig. Dette gælder også kabinevarmen. 

 

Det er muligt at planlægge din afrejse. Hvis du kører på et fast tidspunkt hver morgen, kan du nemlig sørge for, at kabinen og dit batteri er varmt. 

 

Du kan både planlægge din køretur i menuen på din Tesla eller via din Tesla app. 

Sådan gør du i menuen på din Tesla:

Først trykker du på batteriikonet på din skærm, så batterimenuen kommer op. 

I batterimenuen finder du funktionen ‘Planlagt afrejse’. Her skal du vælge ‘Planlæg’, hvor du i menuen skal angive, hvornår du skal ud og køre.

Oppe i hjørnet kan du vælge indstillinger, hvor du kan vælge, at din Tesla også skal varme kabinen op.

Du har også mulighed for at vælge om din Tesla skal forberede sig på at køre hele ugen eller kun i hverdage.

 

Sådan gør du i Tesla appen:

I Tesla appen ruller du ned i menuen til du ser funktionen, der hedder ‘Planlægning’. 

 

 

Her kan du se både ‘Opladning’ og ‘Afgang’. Her kan du på samme måde som i menuen på din Tesla vælge tidspunktet for din afgang, om kabinen skal opvarmes og om den skal gøre klar til at køre hele ugen eller kun i hverdage. 


 

Se også vores andet tip, der viser dig, hvordan du manuelt opvarmer kabinen og batteriet, når du skal ud og køre, her.

Hvordan forvarmer jeg min Tesla, inden jeg skal ud og køre?

Når det er koldt udenfor, kan det være rart, at din Tesla er opvarmet, når du skal ud og køre.

Det smarte ved din Tesla er, at du altid kan kontrollere klimaet via Tesla appen.

Der er to måder, hvorpå du kan opvarme din Tesla inden du skal ud i bilen. 

Du kan bruge ‘Afrim’ funktionen eller blot tænde for klimaanlægget. Det gør du på følgende måder:

Tænd klimaanlæg:

Åbn Tesla appen og vælg ‘Klima’. Derefter trykker du på ‘Tænd’ (på nogle modeller står der “Fra” når den er slukket).

Afrim: 

Åbn Tesla appen og vælg ‘Klima’. Derefter trykker du på knappen ‘Afrim bil’

Bemærk: Det anbefales at varme bilen op 5-10 minutter (“Tænd klimaanlæg”) inden du vælger “Afrim bil”, da små fejl i forruden kan forårsage at ruden sprækker ved kraftig varmepåvirkning ved meget lave temperaturer – f.eks. ved “Afrim bil” direkte på frossen glas.

 

Bonus tip: Du kan tilføje genveje til din start-skærm i din Tesla App, så du nemt kan tænde direkte for varmen eller “Afrim bil” funktionen uden at skulle gå igennem underpunktet “Klima”.

Et plus ved, at du forvarmer kabinen er, at din Tesla automatisk vurderer om det er nødvendigt at forvarme batteriet, når du tænder for kabinevarmen eller afrimer bilen. En varmt batteri sikre en mere optimal brug af din strøm – som gør du kan køre længere.

Husk ABC – “Always Be Charging”, da det gør at du ikke bruger strømmen fra dit batteri til at varme bilen op, men strøm direkte fra stikkontakten/laderen når din bil er sat til opladning.

Det er også muligt at planlægge ud i fremtiden, hvornår din Tesla skal varmes op. Det kan du læse om i dette tip: Kan jeg planlægge, hvornår kabinen i min Tesla skal være varm?

Jeg hører om mange fejl på Tesla. Er der flere fejl på Tesla end andre biler?

Teslas omdømme for teknologisk pålidelighed har været under stærk kritik. Især i lyset af de problemer, der er blevet identificeret med Model S, X og Y køretøjer produceret mellem 2019 og 2021. Men i sin pionerrolle inden for elektriske køretøjer, har Tesla stødt på adskillige udfordringer.

Ovenstående modeller har været genstand for en række problemer, der spænder fra mindre tekniske fejl til større mekaniske nedbrud.

På trods af disse udfordringer, har Teslas Model 3 vist sig at være en undtagelse. Consumer Reports, en organisation kendt for sine detaljerede og uvildige vurderinger af forbrugerprodukter, har fortsat givet deres anbefaling til Model 3. Det indikerer, at Tesla har formået at opretholde en vis standard for kvalitet og pålidelighed med Model 3.

Det er værd at bemærke, at Model 3’s succes ikke udelukkende kan tilskrives dens teknologiske kapabiliteter. Det er også et resultat af Teslas evne til at lære af tidligere fejl og kontinuerligt forbedre deres produktionsprocesser. Dette afspejler en vigtig del af Teslas filosofi: en forpligtelse til innovation og forbedring, selv i lyset af tilbageslag.

Model 3’s præstationer står i skarp kontrast til de problemer, der har plaget Model S, X og Y. Disse modeller har ikke kun lidt under tekniske problemer, men også under spørgsmål omkring deres langsigtede holdbarhed og pålidelighed. Kritikere har påpeget, at mens Tesla hurtigt har udviklet og implementeret nye teknologier, har de måske ikke altid givet tilstrækkelig opmærksomhed til de mere traditionelle aspekter af bilfremstilling, såsom kvalitetskontrol og eftermarkedsservice.

Denne situation stiller Tesla over for en betydelig udfordring. Det er afgørende, at Tesla ikke kun fokuserer på deres styrker i innovation og teknologisk udvikling. Tesla skal også sikre, at de kan levere konsekvent pålidelige og højkvalitetsprodukter over tid.

Samlet set illustrerer Teslas oplevelse med Model S, X og Y de udfordringer, der kan opstå, når en virksomhed skubber grænserne for innovation.

Flere rapporterede fejl

Det rapporteres, at Tesla-køretøjer har et gennemsnit på 171 mekaniske problemer pr. 100 køretøjer. Til reference svæver det gennemsnitlige antal for de fleste bilproducenter omkring 120 problemer pr. 100 køretøjer.

Årsagen til dette er uklar, men man kan argumentere for, at desto mere avanceret teknologien er, desto flere problemer kan opstå. Og dertil er der mere at undersøge og opklare for fabrikantens side.

Teslas dårlige ry med hensyn til teknologisk pålidelighed skyldtes hovedsageligt problemer med Model S-, X- og Y-bilerne, som Tesla producerede mellem 2019 og 2021. Pålideligheden af ​​Tesla Model 3, som Consumer Reports fortsat anbefaler, var gennemsnitlig.