Skal man bruge et SSD-Drev til Tesla Sentry mode?

Du vil gerne bruge Teslas Sentry Mode, for at være på den sikre side. Men er det nødvendigt, for dig som Tesla ejer at have et SSD-drev?

Hvorfor skal jeg bruge et SSD-drev?

Tesla har ikke SSD-drev eller USB-stick indbygget . Så hvis du gerne vil benytte dig af Sentry Mode, så skal du som minimum anskaffe dig et USB-stick til din Tesla.

Sentry Mode-videoklip fylder meget. Et videoklip på 10 timer, fylder 80GB på dit SSD drev. Hvis man gerne vil være sikker, at videoerne er i god kvalitet og bliver uploadet optimalt, så er et normalt USB-stick ikke helt nok.

SSD-drev er designet og produceret, til at håndtere videoklip og billeder. Hvor dit normale USB-stick primært er god til mindre filer.

Hvis uheldet er ude, så skal dine ”beviser” være på plads. Så god video kvalitet, er en stor faktor i denne samtale.

Hvilke SSD-drev skal jeg anskaffe mig?

Der findes flere forskellige SSD-drev typer, til det ene formål efter det andet. Men når det kommer til din Tesla, så er der specifikke modeller, som ofte bliver nævnt.

Samsung T5 og T7 er de primært nævnte SSD-drev. Men hvorfor er de det? Hvad er forskellen?

Mange Tech nørder vil begynde at snakke om kapacitet, SSD-drev hastighed, USB Port hastighed, varme og overførelseshastighed til andre enheder. Men lad os holde os til det simple.

SSD-DrevSamsung T5Samsung T7
Pris729kr. for 500GB543kr. for 500GB
Overførselshastighed540 MB Per sekund  1050 MB Per sekund
Højde74mm85mm
Tykkelse10mm8mm

Hvis man går meget op i teknologi, så er der en markant forskel. Går du ikke så meget op i teknologi, så kan du nøjes med at købe den billigste og bedste. Ud fra brugeranmeldelser og pris, så kommer T7 klart på en førsteplads. Når det kommer til Tesla Sentry Mode, så har Samsung T7 SSD-drev mest held med sig. Den har nemmere ved at håndtere de længere videoer og overførelser til din computer.

Så når alt kommer til alt, burde du anskaffe dig Samsung T7 SSD-drev til din Tesla’s Sentry Mode.

Oplever du Tesla Phantom Braking?

Hvis du har oplevet flere gange, at din tesla pludseligt bremser op, så oplever du fenomenet ‘’Tesla Phantom Braking’’ 

Hvad er Tesla Phantom Braking? 

Phantom Braking er et florende fenomen, blandt flere Tesla ejere.
Der kan opstå et Phantom Brake, hvis du kører med Tesla’s egen Automatiske Autopilot, i længere tid. Der er ikke noget konkret svar, til hvad Phantom Braking er. Men der er dog gode bud, fra selv Tesla ejere. Det kan være en beskidt sensor, solens glans mod sensor eller regn dråber, som har lagt sig foran sensor.

Prøv at forstil dig en længere køretur, måske på vej syd på. Du kører på motorvejen, trafikken er rolig og kaffen er stadig varm. Din hastighed på 120 km/t, sørger for du holder farten og kommer frem mod din destination. Du tager den ene hånd fra rattet, for at nå din varme kop kaffe med karamel sirup. Du så en bil længere tilbage i bakspejlet, men tænker ikke nærmere over det. 

PLUDSELIGT bremser din Tesla hårdt op, og du bliver slynget frem mod forruden. Du når lige at se hastigheden på speedometeret, der drastigt falder. Før du når at reagere, mærker du et hårdt smeld bagfra i bilen. Bilen der kørte langt bagved, har nu kølerhjelmen presset op mod din pæne nylakeret Tesla.

Dette er en situation der har fundet sted. Uheldigvis ikke kun én gang. Vores elskede Tesla er ikke fejlfrie, men vi kan få det bedste ud af dem.

Forhindring af Phantom Braking 

Du har dog mulighed, for at formindske sandsynligheden, af Phantom Braking i din Tesla. Men vi som brugerer, venter dog stadig på respons fra Tesla selv, angående en komplet løsning af problemet. 

Step 1: 

Gå ind på Autopilot og rul ned i bunden 

Step 2: 

Find Foward Collision Warning 

Sæt din Collision Warning til Early (Dette vil informere din Tesla om at foran eller bagvedkørende biler, skal opmærkes hurtigst muligt. Hvilket også giver dig mulighed for længere reaktions tid, hvis Phantom Braking finder sted.)

Hvis du oplever Phantom Braking, så har følgende muligheder for at standse det.

  • Dreje skarpt
  • Tryk, slip og tryk på bremsepedalen
  • Accelerere Hurtigt op i fart

Vælg din beslutning under kørsel med omhu, da dette kan have store og seriøse konsekvenser, mod dig selv og andre.

Fuldførelsen af disse steps vil formindske sandsynligheden af Phantom Braking

Det anbefales IKKE at slå Automatic Emergency Braking fra. Hvis du vælger at slå det fra, vil Tesla stadig automatisk bremse (dog ikke lige så meget) hvis den opfanger en kollision.

Taber din Tesla også strøm ved længere parkering eller henover natten?

Det er ikke unormalt at din Tesla taber en smule strøm ved længere parkering. Hvis du mistænker den for at tabe for meget strøm, kan det først og fremmest skyldes at bilen er i Sentry Mode. Sentry mode kan gøre, at din Tesla taber op til 1-2 kilometer pr. time. Det bliver automatisk slået fra, når bilen er under 20% i strøm.

En anden mulighed er indstillingerne til strømforbrug og opladning. I appen kan de blive nulstillet, såfremt du opdaterer appen. Prøv derfor at genstarte bilen efter opdatering, selvom at bilen indikerer, den selv har gjort det.

Du kan også prøve er at skifte dit kodeord i appen for at sikre dig, at ingen tredjepartsapps tilgår bilen. Vedvarende brug af apps som Scanmytesla og Tesla mobil app, kan også skyldes at din bil mister strøm, fordi du “tænder” for bilen, hver gang du åbner appen.

Udover de overnævnte problemstillinger kan basale ting som klima-anlæg, sædevarme og koldt vejr også have en effekt på bilens strømforbrug. Bilen bruger automatisk flere kræfter på at lade op på en kold vinterdag.

Tesla-biler kan stå i 60-70 dage uden opladning – hvis den er helt ny, op til 100 dage. Din Tesla skal være i sleep mode. Men Tesla anbefaler at lade den op til 90% hver dag, og den taber nogenlunde 1-2% strøm hver dag, den står uden oplader.

Hvilken ladeboks til hjemmet, skal man gå efter?

Hvilken ladeboks der er det bedste valg for dig, afhænger af mange forskellige ting. Du kan både vælge en løsning, hvor du lejer en ladeboks, eller en løsning hvor du selv ejer ladeboksen. 

Ofte vil installationen være billigere, når man lejer ladeboksen ved en virksomhed. Så betaler man en månedlig leje for boksen. 

Modsat er det en del dyrere for installation af en ladeboks, hvis du selv ejer den, men du har derefter ikke en udgift til leje af ladeboksen. 

Derfor er det vigtigt, at du afgør, om du vil eje eller leje boksen. 

Når det er afgjort, anbefaler vi klart, at du sammenligner tilbud fra forskellige udbydere. Det er en god idé, at du som det første forhører dig ved din nuværende el-udbyder, da der ofte kan være en form for samlerabat. 

Det kan også være en god ide, at benytte sig af en sammenligningsside såsom https://elberegner.dk/opladning-af-elbil/

Her har de samlet en oversigt over forskellige udbydere, der viser dig hvad de tilbyder.

Kan jeg planlægge, hvornår kabinen i min Tesla skal være varm?

Din Tesla forsøger altid at gøre livet nemt og behageligt for dig. Dette gælder også kabinevarmen. 

 

Det er muligt at planlægge din afrejse. Hvis du kører på et fast tidspunkt hver morgen, kan du nemlig sørge for, at kabinen og dit batteri er varmt. 

 

Du kan både planlægge din køretur i menuen på din Tesla eller via din Tesla app. 

Sådan gør du i menuen på din Tesla:

Først trykker du på batteriikonet på din skærm, så batterimenuen kommer op. 

I batterimenuen finder du funktionen ‘Planlagt afrejse’. Her skal du vælge ‘Planlæg’, hvor du i menuen skal angive, hvornår du skal ud og køre.

Oppe i hjørnet kan du vælge indstillinger, hvor du kan vælge, at din Tesla også skal varme kabinen op.

Du har også mulighed for at vælge om din Tesla skal forberede sig på at køre hele ugen eller kun i hverdage.

 

Sådan gør du i Tesla appen:

I Tesla appen ruller du ned i menuen til du ser funktionen, der hedder ‘Planlægning’. 

 

 

Her kan du se både ‘Opladning’ og ‘Afgang’. Her kan du på samme måde som i menuen på din Tesla vælge tidspunktet for din afgang, om kabinen skal opvarmes og om den skal gøre klar til at køre hele ugen eller kun i hverdage. 


 

Se også vores andet tip, der viser dig, hvordan du manuelt opvarmer kabinen og batteriet, når du skal ud og køre, her.

Hvordan forvarmer jeg min Tesla, inden jeg skal ud og køre?

Når det er koldt udenfor, kan det være rart, at din Tesla er opvarmet, når du skal ud og køre.

Det smarte ved din Tesla er, at du altid kan kontrollere klimaet via Tesla appen.

Der er to måder, hvorpå du kan opvarme din Tesla inden du skal ud i bilen. 

Du kan bruge ‘Afrim’ funktionen eller blot tænde for klimaanlægget. Det gør du på følgende måder:

Tænd klimaanlæg:

Åbn Tesla appen og vælg ‘Klima’. Derefter trykker du på ‘Tænd’ (på nogle modeller står der “Fra” når den er slukket).

Afrim: 

Åbn Tesla appen og vælg ‘Klima’. Derefter trykker du på knappen ‘Afrim bil’

Bemærk: Det anbefales at varme bilen op 5-10 minutter (“Tænd klimaanlæg”) inden du vælger “Afrim bil”, da små fejl i forruden kan forårsage at ruden sprækker ved kraftig varmepåvirkning ved meget lave temperaturer – f.eks. ved “Afrim bil” direkte på frossen glas.

 

Bonus tip: Du kan tilføje genveje til din start-skærm i din Tesla App, så du nemt kan tænde direkte for varmen eller “Afrim bil” funktionen uden at skulle gå igennem underpunktet “Klima”.

Et plus ved, at du forvarmer kabinen er, at din Tesla automatisk vurderer om det er nødvendigt at forvarme batteriet, når du tænder for kabinevarmen eller afrimer bilen. En varmt batteri sikre en mere optimal brug af din strøm – som gør du kan køre længere.

Husk ABC – “Always Be Charging”, da det gør at du ikke bruger strømmen fra dit batteri til at varme bilen op, men strøm direkte fra stikkontakten/laderen når din bil er sat til opladning.

Det er også muligt at planlægge ud i fremtiden, hvornår din Tesla skal varmes op. Det kan du læse om i dette tip: Kan jeg planlægge, hvornår kabinen i min Tesla skal være varm?

Jeg hører om mange fejl på Tesla. Er der flere fejl på Tesla end andre biler?

Teslas omdømme for teknologisk pålidelighed har været under stærk kritik. Især i lyset af de problemer, der er blevet identificeret med Model S, X og Y køretøjer produceret mellem 2019 og 2021. Men i sin pionerrolle inden for elektriske køretøjer, har Tesla stødt på adskillige udfordringer.

Ovenstående modeller har været genstand for en række problemer, der spænder fra mindre tekniske fejl til større mekaniske nedbrud.

På trods af disse udfordringer, har Teslas Model 3 vist sig at være en undtagelse. Consumer Reports, en organisation kendt for sine detaljerede og uvildige vurderinger af forbrugerprodukter, har fortsat givet deres anbefaling til Model 3. Det indikerer, at Tesla har formået at opretholde en vis standard for kvalitet og pålidelighed med Model 3.

Det er værd at bemærke, at Model 3’s succes ikke udelukkende kan tilskrives dens teknologiske kapabiliteter. Det er også et resultat af Teslas evne til at lære af tidligere fejl og kontinuerligt forbedre deres produktionsprocesser. Dette afspejler en vigtig del af Teslas filosofi: en forpligtelse til innovation og forbedring, selv i lyset af tilbageslag.

Model 3’s præstationer står i skarp kontrast til de problemer, der har plaget Model S, X og Y. Disse modeller har ikke kun lidt under tekniske problemer, men også under spørgsmål omkring deres langsigtede holdbarhed og pålidelighed. Kritikere har påpeget, at mens Tesla hurtigt har udviklet og implementeret nye teknologier, har de måske ikke altid givet tilstrækkelig opmærksomhed til de mere traditionelle aspekter af bilfremstilling, såsom kvalitetskontrol og eftermarkedsservice.

Denne situation stiller Tesla over for en betydelig udfordring. Det er afgørende, at Tesla ikke kun fokuserer på deres styrker i innovation og teknologisk udvikling. Tesla skal også sikre, at de kan levere konsekvent pålidelige og højkvalitetsprodukter over tid.

Samlet set illustrerer Teslas oplevelse med Model S, X og Y de udfordringer, der kan opstå, når en virksomhed skubber grænserne for innovation.

Flere rapporterede fejl

Det rapporteres, at Tesla-køretøjer har et gennemsnit på 171 mekaniske problemer pr. 100 køretøjer. Til reference svæver det gennemsnitlige antal for de fleste bilproducenter omkring 120 problemer pr. 100 køretøjer.

Årsagen til dette er uklar, men man kan argumentere for, at desto mere avanceret teknologien er, desto flere problemer kan opstå. Og dertil er der mere at undersøge og opklare for fabrikantens side.

Teslas dårlige ry med hensyn til teknologisk pålidelighed skyldtes hovedsageligt problemer med Model S-, X- og Y-bilerne, som Tesla producerede mellem 2019 og 2021. Pålideligheden af ​​Tesla Model 3, som Consumer Reports fortsat anbefaler, var gennemsnitlig.

Hvordan sletter jeg luftaffjedrings-funktionen ‘Raise on location’ uden at være på selve lokationen?

I indstillinger vælger du affjedring > kørehøjde og derefter trykker du på informationsknappen mærket med ‘i’. 

Her har du mulighed for at trykke på ‘Ryd alle gemte steder’. Alle dine lokationer under ‘Raise on location’ er nu slettet. 

Når du hæver affjedringen til Høj eller Meget høj, gemmes placeringen automatisk. Ved at gemme placeringen behøver du ikke manuelt hæve ophænget. Når du vender tilbage til det gemte sted, hæver Model S affjedringen, og instrumentpanelet viser en meddelelse, der angiver, at affjedringen hæves.

Smart Air Suspension

“Smart Air Suspension” (Smart luftaffjedring) system er tilgængelig på nogle af Teslas modeller, såsom Model S og Model X. Denne funktion tillader bilen at justere sin affjedringshøjde automatisk baseret på dens nuværende placering.

Med Smart Air Suspension kan en Tesla-ejer indstille bilen til at huske bestemte steder, hvor en højere affjedring er nødvendig. Det kan for eksempel være stejle indkørsler eller veje med mange bump. Når bilen nærmer sig disse gemte lokationer, vil den automatisk hæve affjedringen. Det er for at undgå at skrabe bilens underside mod jorden. Denne funktion forbedrer ikke kun kørekomforten, men beskytter også køretøjets underdel i områder med udfordrende terræn.

Desuden er Smart Air Suspension en del af Teslas kontinuerlige bestræbelser på at integrere avanceret teknologi i deres køretøjer for at forbedre brugeroplevelsen og kørekomforten. Denne funktion demonstrerer også Teslas innovation inden for bilfremstilling, hvor de ofte er foran andre producenter med hensyn til at implementere ny teknologi i deres køretøjer.

Hastighedsgrænsen har ændret sig siden jeg aktiverede den adaptive fartpilot. Hvordan tilpasser jeg fartpiloten til den nye hastighed?

Hvordan du tilpasser fartpiloten til den aktuelle hastighedsgrænse er lidt forskelligt afhængigt af, hvilken model du har, men nedenfor er der et par måder, hvorpå du kan tilpasse den adaptive fartpilot. 

Alle modeller: 

Du kan nemt trykke på hastighedsskiltet på din Teslas skærm, hvorefter fartpiloten vil tilpasse sig den aktuelle hastighedsgrænse. 
Dette virker på alle modeller. 

Model 3:

Har du en Model 3 kan du også få din Teslas fartpilot til at tilpasse hastigheden til den aktuelle fartgrænse på følgende måde. 
Du holder den højre arm bag rattet nede ved første stop i 1-2 sekunder, hvorefter fartpiloten vil tilpasse sig den aktuelle hastighed. 

Model S:

Du kan på en Model S tilpasse fartpilotens hastighed til den aktuelle fartgrænse. Det gør du ved at trække pinden, der kontrollerer fartpiloten, mod dig i 1-2 sekunder. Nu vil fartpiloten tilpasse sig til den aktuelle hastighedsbegrænsning.

Generelt om autopilot

Teslas Autopilot er et avanceret førerassistent-system, der tilbyder en række funktioner designet til at gøre kørsel mere komfortabel og sikker. Det er vigtigt at bemærke, at selvom Autopilot-funktionen giver betydelig automatisering, kræver den stadig aktiv overvågning af føreren. Her er nogle nøgleaspekter af Teslas Autopilot:

  1. Funktionalitet: Autopilot kombinerer en række forskellige funktioner som adaptiv fartpilot, automatisk styring, vognbaneskift og trafikstyret fartstyring. Disse funktioner gør det muligt for bilen at følge trafikken, holde sig inden for vognbanen, skifte vognbane og tilpasse hastigheden efter de omkringliggende køretøjer.
  2. Teknologi: Systemet anvender en avanceret kombination af sensorer, kameraer og radarer for at opnå en 360-graders forståelse af bilens omgivelser. Denne data integreres med en kraftfuld on-board computer, der løbende analyserer trafikken og vejen.
  3. Selvstyring: Autopilot tillader en vis grad af selvstyring, men det er ikke en fuldstændig autonom kørselsløsning. Føreren skal altid have hænderne i nærheden af rattet og være klar til at overtage kontrollen, når det er nødvendigt.
  4. Sikkerhedsfunktioner: Ud over at tilbyde komfort og bekvemmelighed, er Autopilot også designet til at øge sikkerheden. Det omfatter funktioner som automatisk nødbremsning, kollisionsadvarsel og blindvinkelsadvarsel.
  5. Opdateringer og Forbedringer: Tesla er kendt for løbende at opdatere og forbedre deres systemer gennem over-the-air softwareopdateringer. Dette betyder, at Autopilot-funktionerne kan blive forbedret og udvidet over tid.
  6. Full Self-Driving (FSD) Tilføjelse: Tesla tilbyder også en Full Self-Driving (FSD) pakke, som er et trin op fra Autopilot. FSD inkluderer yderligere funktioner som automatisk parkering, Summon (hvor bilen kommer til dig eller forlader en parkeringsplads autonomt), og Navigate on Autopilot (som kan foreslå og udføre vognbaneskift for at følge en rute).
  7. Ansvar og Lovgivning: Det er afgørende at forstå, at trods navnet, Autopilot og FSD endnu ikke tillader fuldstændig autonom kørsel i henhold til de fleste lands lovgivninger. Førere er stadig juridisk ansvarlige for at kontrollere deres køretøj og skal være opmærksomme og parate til at overtage når som helst.

Hvor kan jeg købe et blåt E-mærke til min Tesla?

E-mærket kan gives til biler, der opfylder nogle særlige krav. Det er et supplement til det eksisterende miljømærke. E-mærket bekræfter, at din bil kan få de fordele, en kommune eller delstat i Tyskland har givet til grønne biler.

Det kan altså være en fordel at købe det blå e-mærke til din rude, hvis du skal køre med din Tesla eller elbil i Tyskland.

Fordelene varierer imellem kommuner og delstater, men kan f.eks. være gratis eller billig parkering, adgang til særlige parkeringspladser, eller muligheder for at køre i særlige miljøbaner.

Har man ikke det blå mærke, kan man risikere at blive pålagt en afgift. Dette kan eksempelvis ske i tyske byer med miljøzoner.

Mærket kan købes ved FDM til 250kr (februar 2023). 

Alternativt kan du købe mærket på et af de tyske motorkontorer, hvor prisen er omkring 15 €.

Mærket er gyldigt så længe bilen har det samme registreringsnummer, medmindre din rude bliver skiftet, eller mærket bliver ødelagt – akkurat som det almindelige miljømærke i Tyskland.