Hvordan forvarmer jeg min Tesla, inden jeg skal ud og køre?
Når det er koldt udenfor, kan det være rart, at din Tesla er opvarmet, når du skal ud og køre.
Det smarte ved din Tesla er, at du altid kan kontrollere klimaet via Tesla appen.
Der er to måder, hvorpå du kan opvarme din Tesla inden du skal ud i bilen.
Du kan bruge ‘Afrim’ funktionen eller blot tænde for klimaanlægget. Det gør du på følgende måder:
Tænd klimaanlæg:
Åbn Tesla appen og vælg ‘Klima’. Derefter trykker du på ‘Tænd’ (på nogle modeller står der “Fra” når den er slukket).
Afrim:
Åbn Tesla appen og vælg ‘Klima’. Derefter trykker du på knappen ‘Afrim bil’
Bemærk: Det anbefales at varme bilen op 5-10 minutter (“Tænd klimaanlæg”) inden du vælger “Afrim bil”, da små fejl i forruden kan forårsage at ruden sprækker ved kraftig varmepåvirkning ved meget lave temperaturer – f.eks. ved “Afrim bil” direkte på frossen glas.
Bonus tip: Du kan tilføje genveje til din start-skærm i din Tesla App, så du nemt kan tænde direkte for varmen eller “Afrim bil” funktionen uden at skulle gå igennem underpunktet “Klima”.
Et plus ved, at du forvarmer kabinen er, at din Tesla automatisk vurderer om det er nødvendigt at forvarme batteriet, når du tænder for kabinevarmen eller afrimer bilen. En varmt batteri sikre en mere optimal brug af din strøm – som gør du kan køre længere.
Husk ABC – “Always Be Charging”, da det gør at du ikke bruger strømmen fra dit batteri til at varme bilen op, men strøm direkte fra stikkontakten/laderen når din bil er sat til opladning.
Det er også muligt at planlægge ud i fremtiden, hvornår din Tesla skal varmes op. Det kan du læse om i dette tip: Kan jeg planlægge, hvornår kabinen i min Tesla skal være varm?